Læserbrev: Hvad er de overordnede visioner for mobiliteten?

Motorvej øst eller vest om Billund, klarhed inden sommerferien…

Grenevej udvides nu og her, til et samlet anlægsbudget på mere end dkk 16 millioner…

Hvad er de overordnede visioner for mobiliteten i og omkring Billund by??

En motorvej tæt vest om byen, langs højspændingstraceet, har jeg talt imod før –  byens vækst, Grene Sande, Grene Kirke, støj indover byen, en motorvej samler ikke (bliver en opdelt kommune, med en synlig kile ned gennem kommunen)

“Metropolen” Billund, turistmekkaet med store aktører i den nordlige/østlige del af byen – og flere på vej, bl.a. WOW-park og en mulig ny kæmpe forlystelsespark i området ved Østerbyvej.

Alt burde tale for en østlig løsning i min optik….

Samtidig er man klar med udvidelsen af Grenevej for dkk 16 millioner, planer som møder modsat fra folk. Alle ønsker en bedre vej (håbede faktisk det allerede var sket), men projektet gøres ikke i (og med) respekt for borgerne i området + hvorfor så stort et projekt, når et flertal i byrådet med borgmesteren i spidsen ønsker en vestlig løsning – og borgmesteren med egne ord (på et borgermøde) har sagt at Grenevej ikke skal ses/betragtes som en omfartsvej.

Kom nu, tag ansvar og skab rammer og infrastruktur, som sikrer byens vækst også på den lange bane. Sæt et aftryk som huskes – helst et positivt aftryk.

 

Venlig hilsen

Ulrich Kristensen, Billund