Et kendt slogan lyder: “vi vil så gerne ha’ du bli’r lidt længere”. Hvordan overfører vi dette til Billund kommune?
– Vi ønsker at ansatte i kommunen behandles med ordentlighed, respekt og nærvær – dette skal ske via handling ikke bare i ord.
– Normeringer på pasningsområdet, vi skal lytte til de ansatte (og forældre her) – vi ønsker et unikt produkt og løfte overliggeren her – handling skal afspejle vision/ambition.
– Skoleområdet, lad os nu få en ordentlig drøftelse af 2-voksenordning (2 lærere eller lærer + pædagog) – sammenholdt med antal elever per klasse.
– Sundhedspolitik, lad os samtænke og samskabe indsatserne på dette område – fra helt unge til vores ældre borgere.
Børnenes hovedstad skal afspejles ved handling, ikke bare i en vision – som ikke er opnåelig for borgerne i kommunen.
Vi har et muligt guldæg, og ved at sætte handling bag vores visioner – skaber vi også et grundlag for øget bosætning og at borgerne føler en endnu større stolthed over deres ”oprindelse”, og vil være kommunens ambassadører overfor kollegaer og venner udefra.
Vi i Radikale Venstre står altid til Jeres rådighed, skriv/ring – vi ønsker dialogen. som medlem har du mulighed for at deltage på vores gruppemøder (hvor bl.a. aktuelle emner som er til behandling drøftes)
Venlig hilsen
Mads Helbo & Ulrich Kristensen, byrådsmedlemmer for Radikale Venstre i Billund Kommune