Læserbrev: Kommunalvalget er lige om hjørnet!

På tirsdag skal vi igen ned og afgive vores stemme til det kommende byråd. I den forbindelse er der et par ting jeg vil gøre tvivlerne opmærksomme på. Der er i min optik 2 meget vigtige områder, hvor det siddende byråd har fejlet markant.

Først men ikke mindst, forureningen i Grindsted. Der har været skrevet meget om denne kedelige sag. Borgerne i Grindsted, især omkring det forurenede område har været ladt i stikken. Trods man har haft indgående kendskab til forureningen har man fra byrådets side ikke reageret i tide eller støttet borgerne nok i deres kamp for oprydning.

Det andet område, for mig personligt, er den altødelæggende Hærvejsmotorvej. Byrådet har igennem de sidste 10 år brugt et uanstændigt stort beløb på lobbyarbejde, for at få lagt en ny motorvej vest om Billund. Og lige netop placeringen er et kæmpe problem. Støj og trafik vil blive sendt fra vest ind over byen i en lind strøm. Hvad gør man så? Man laver da bare en omfartsvej sydover på Grenevej. Laver den til en motortrafikvej. Ja, korrekt. Denne placering få m fra den sydlige udstykning i byen vil naturligvis medføre en uhørt stor mængde trafik og støj til disse lodsejere. Og hvem skal mon stå med tabet af ejendomsværdierne?

Så når du skal ned og stemme på tirsdag, så husk disse punkter, når de siddende byrådsmedlemmer lover guld og grønne skove, hvis de vælges igen.

Alene for modstanden mod motorvejen og omfartsvejen har jeg lavet en udspørgning. Følgende partier er modstandere og derfor skal de naturligvis nævnes her:

Kommunalvalget:
SF, er imod
Radikale Venstre, er imod
Lokalpolitisk forum – Billund, er imod
RegionsValget:
Alternativ er imod
Veganerpartiet er imod
Liberalborgerliste, Martin Boye, er imod

Jeg håber personligt der sker en udskiftning Billund byråd og anstændige politikere vælges til regionsvalget.

Med venlig hilsen

Torben Adolph