Læserbrev: Lad os sammen løse fortidens generationsforureninger!

Jorden, åen og søen er giftig. Vi er vist langt hen ad vejen enige om, at vi skal tage det meget alvorligt og handle.

Der går en vidunderlig grøn kile ned gennem Grindsted by. Desværre er lige netop denne grønne forbindelsesvej kompromitteret af fortidens synder. Det skaber utryghed og spørgsmål som; ”er dette et sted, vi ønsker at give videre til vores børn? ”

Vi mangler en målrettet indsats for at få ryddet op – ikke kun i Grindsted, men også i andre generationsforureninger. Så længe den politiske vilje ikke er entydigt til stede, kommer vi ingen vegne og står kun tilbage med uoverskuelige konsekvenser for borgere, flora og fauna. Sådan en risiko kan vi ikke se bort fra, hvorfor vi må bide os fast i, at staten prioritere samt påtager sig ansvaret for oprensningen, der beløber sig til et ”større trecifret million beløb”.

 

Venlig hilsen

Daisy Nykjær-Andersen, Grindsted, byrådsmedlem og Folketingskandidat for de radikale, Vejen kredsen og Mads Helbo, byrådsmedlem RV