Forleden deltog jeg i et møde, hvor den dygtige politiker kunne fortælle sider op og sider ned om, hvad og hvordan kampene stod om at få gennemført nye tiltag.
Efter kort tid spurgte en deltager, om der var noget godt at fortælle om fra politikens verden.
Foredragsholderen kiggede undrende på spørgeren – og fremkom så med et “joo – der er masser af gode nyheder i politik – jeg vælger blot at fokusere på, hvad der skal ændres” svarede den unge politiker.
Spørgeren bed sig fast; “hvilke gode nyheder”?
Så kom der een efter een navn på, hvad godt der foregik af politiske prioriteringer.
Vi glemmer at nyde de frugter, som tidligere politikere har fået gennemført. Det går så stærkt med nye tiltag, at livet ikke drejer sig om det gode liv, men om det næste liv.
Moralen må være, at vi skal lære at finde glæden ved det vi har, og ikke altid ræse efter næste pointtavle.
Flere faggrupper i samfundet vil have en 4 dags arbejdsuge. Det lyder umiddelbart vildt godt.
Ved nærmere eftertanke tænker jeg; gad vide om vi vil få flere syge mennesker, som lider af ensomhed, isolerethed og hvad det ellers hedder, når sådan en arbejdsuge indtræffer.
Arbejdspladsen danner et socialt netværk, som er dannende for et menneske. Der findes uanede historier med mennesker, som efter deres pension er døde af pludselig ensomhed og forladthed.
Arbejdspladsen er nok mere vigtig end vi lige sådan går og tænker. Så lyder det kækt, at når man er pensioneret – så skal man spille golf morgen til aften.
Gad vide om golf er sjovt, hvis det er det eneste at stå op til – hver morgen.
Min gamle genbo i Jels pralede for mange år siden med, at når han fyldte 62 så skulle han leve levet. Jeg tænkte mit og ville jog mene, at arbejdslivet også skal leves og nydes.
Der gik 8 måneder, så bad han sin svend – som havde overtaget butikken – om ikke han kunne få et arbejde der igen.
Han kedede sig.
´Drømmer om 1000 høns´
Ude i den store verdenen er prioriteterne helt anderledes. Damen i frisørbutikken i Johannesburg fortalte om hendes tab af en lille butik i centrum pga. Covid.
Nu arbejdede hun i frisørbutikken. Hun sukker og kigger på hendes hårtørrer – Hendes drøm er at få 1000 høns hjemme ved huset.
Så kunne hun få et godt liv. Hun stammede fra Zimbabwe og måtte forlade landet, som er blevet kørt i sænk af Mugabe.
Det som politikere skal lære fra nu af er at håndtere modgang. Tidens vingesus fortæller, at tiderne bliver anderledes.
Der er nu behov for politikere, som kan og tør sige det, som skal siges og gøres. Og i særdeleshed finde glæden derved. Hvem kan det?
God midsommerfest
Bjarne Lastein, Vejen
Radikale Venstre folketingskandidat, Vejen-Billund-kredsen