Gad vide, om der findes et eneste ungt menneske, der synes, det er fedt, at få et stempel i panden, hvor der står ”dur ikke”? Jeg tror det ikke.

Derfor er jeg meget glad for, at regeringen nu foreslår, at fjerne det meget lidt mundrette ord uddannelsesparathedsvurdering i folkeskolen. En vurdering, der bliver foretaget hos elever i 8. og 9. klasse til at vurdere, om de er parate til at starte på en uddannelse eller ej.

Jeg har selv siddet og skulle lave den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering på elever, når de gik i 8. og 9. klasse. Vurderingen skulle gå på, hvorvidt den enkelte elev på tidspunktet var egnet personligt og socialt til eksempelvis at gå på gymnasiet efter 9. klasse.

Sagt på en anden måde: Den enkelte elev kunne få et “du dur ikke”-stempel i panden. Jeg har med egne øje set, hvordan lyset bliver slukket i øjnene på et ungt menneske, når man får beskeden om, at man ikke dur. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Jeg tror ikke på, at det er specielt motiverende for et ungt menneske at få at vide, at man ikke egner sig til en bestemt uddannelse. Selvfølgelig skal vi mennesker mødes med forventninger og krav fra vores omverden. Det behøver bare ikke foregå ved, at vi stempler de unge mennesker som uegnede. Det tjener ganske enkelt ikke noget formål. Det er faktisk kun med til at nedbryde.

I stedet skal vi fokusere på, hvad man kan og finde de evner frem, som alle besidder. Fra min tid som lærer ved jeg, at alle har et potentiale. Det skal vi have udfoldet hos den enkelte i stedet for at for at vurdere, hvad man ikke kan. Derfor er det rigtig godt, at vi afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen.

Venlig hilsen

Kris Jensen Skriver, folketingsmedlem for Socialdemokratiet.