Nogle fyrer en bibliotekar som følge af budgetkrav, andre får forlænget et pseudo-projekt. Det er to forskellige kasser i Billund Kommunes budget, men de er forbundne på kulturområdet i bred forstand. Især for borgerne i Billund.
Først det dybt menneskelige: Det er besynderligt, at fyringskravet rammer en yngre, kompetent og imødekommende bibliotekar, der blev ansat på Billund Bibliotek i 2007. Hun kender både voksen- og børnelitteraturområdet, har altid været imødekommende og til stor hjælp for foreninger og andre, der bruger biblioteket og har aktiviteter i Billund Centret.
Ifølge budgettet ønskes ”et bibliotek som i højere grad faciliterer aktiviteter”. Men for Billunds vedkommende har Biblioteket i Billund Centret siden åbningen i 1973 haft aktiviteter sideløbende med bogopgaverne. For børn og voksne. Man kalder det en del af Billund-ånden. Det har i alle årene været et moderne bibliotek, som man også kan læse i opslagsværket ”Dansk Bibliotekshistorie”.
Budgetbeskrivelsen forklarer ”det aktivitetsbaserede bibliotek” med at ”materialesamlingen trimmes og de digitale tilbud styrkes, herunder en øget adgang til digitale bøger og lydbøger på E-reolen”.
Det bekymrer mig, at forvaltning og politikere mener, at der er for mange papirbøger på bibliotekernes hylder. Synes bibliotekarerne også det? Hvem har rådgivet biblioteks- og borgerservicechefen, der ikke er uddannet bibliotekar. Jeg forstår ikke, at man på kulturområdet bruger ord som” faciliterer” og ”trimme” om forholdene – det minder mere om beskrivelse af et lager.
Papirbøgerne er en kvalitet i sig selv. For små og større børn har bøger af papir og pap med illustrationer en helt anden tiltrækning og nærvær frem for en skærm. Mærk verden! Bogdesign fornemmes uanset alder via både hænder og øjne. Det er ingen hemmelighed, at øjnene, hovedet bliver træt af se for meget på skærm, både om dagen og især om aftenen før sengetid.
Hvad om Billund Bibliotekerne tænker læseglæden sammen med papirbøger? Det er for let – næsten arrogant – at beslutte sig for et (endnu) mere digitaliseret bibliotek.
Digitale materialer er nyttige, også i undervisningssammenhæng, men det er ikke kommunalbestyrelsens opgave at fjerne papirbogen fra folkebiblioteket. Eller politikernes opgave at bestemme over aldersgrupperne på biblioteket. Faktisk er det tredje gang inden for få år man fjerner bibliotekarstillinger. Man er vel ikke på vej til at undergrave faglighed og glemme biblioteksloven?
Også derfor bliver jeg forundret over, hvordan Playline-projektet – år efter år, siden 2017 – kan få politikerne til at holde pengekassen åben.
Lige nu kan vi i avisen læse om, hvad projektering, fundering og italesætning af Playline har kostet. Foreløbig godt 5 mio. kroner. Et flop der har kostet både i kommunens budget samt masser af timer i forvaltning, hos samarbejdspartnere og frivillige, der har deltaget.
Det ser ud, som om Billund Kommune vil holde fast i en idé, selv om den ikke fungerer i virkeligheden. De firkantede ”mikado-pinde” er måske interessante, men som information? Nu vil Billund Kommune og samarbejdspartnerne få udarbejdet et ”totalkoncept” for at gøre Playline synlig (!) i byen. I avisen har udvalgsformanden, der selv bor i Billund, svært ved at forklare, om det lykkes.
Venlig hilsen
Kirsten Vagtholm, Billund
