På de sociale medier og i andre medier skælder vi rigtig meget ud, ofte over fuldstændig ligegyldige ting. Jeg vil ikke nævne de ting, der skældes ud over, men jeg synes, det er de forkerte emner, vi bliver rasende over.

Kunne vi i stedet for stå sammen og gøre noget ved de uretfærdigheder, som virkelig betyder noget.

Eksempelvis lukning af tandklinikker i Billund kommunes omegnsbyer, hvilket betyder, at alle forældre skal køre til Grindsted med deres børn til tandbehandling flere gange om året. I mange år har det været sådan, at undersøgelse kunne foregå tæt på barnet skole. Forebyggelse burde være et samspil mellem klinikassistenter, børn og skole, men spørgsmålet er om den kommunale tandpleje overhovedet laver forebyggende arbejde. Sikkert ikke som da mine børn var i skolealderen. Den gang lå Billund kommune i toppen med tandsundhed, i dag skraber vi bunden.

Et andet eksempel, som der burde være en debat om: Billund kommune har besluttet, at hele markedspladsen i Vorbasse skal være § 3 jord, med det resultat, at grundejerforeningen bliver bundet på hænder og fødder, hvis foreningen på et tidspunkt vil indrette pladsen på en anden måde end den er i dag. Vorbasse Marked har en omsætning på 8,5 millioner og genererer mange penge til foreninger i et stort område fra Kolding til Esbjerg. Markedet vil altid have behov for at tilpasse sig samfundets ændringer. Derfor aner ingen, hvordan pladsen skal se om 10 år.

Et tredje eksempel: For nylig har vi igen set en dokumentarudsendelse i TV om udvisning af børn og deres familier til lande, de for ganske få år er flygtet fra. Børn og familier, som har integreret sig med sproget, skolegang og arbejde. Børn og familier, vi i det her børnefattige land, har hårdt brug for i fremtiden.

Familiemedlemmer med en arbejdsstyrke, som erhvervslivet ikke kan opdrive nogen steder, da vi er tæt på fuld beskæftigelse. Senest har jeg hørt om en cubansk kvinde, der har arbejdet i Hjørring kommunes ældrepleje i 15 år, men nu har hun tilladt sig at gå i gang med en uddannelse til sosu-assistent. Så nu skal hun rejse hjem til Cuba fra børn og mand.

Hvordan kan vi få en politisk dialog her i landet, så vi forstår hinanden bedre og der ikke bliver truffet forkerte og urimelige beslutninger?

Desværre er alt for få medlem af en politisk forening, hvor det er muligt, at debattere spørgsmål af ovenstående karat. Det siger jeg selv om, vi her i kommunen lige har oplevet noget af de mest udemokratiske, nemlig at to medlemmer af kommunalbestyrelsen er blev smidt ud af deres politiske forening, fordi de tillod sig at have en anden mening end lederen af deres parti i kommunalbestyrelsen. Utroligt, at der ikke er plads til et særstandpunkt i ny og næ.

Venlig hilsen
Inger Donslund, Vorbasse