TrekantBrand i Grindsted blev torsdag formiddag kaldt til Simmelbrovej mellem Grindsted og Sdr. Omme.
Her var en tyskindregistreret varevogn røget i grøften på grund af det glatte føre – og efter sig havde varevognen en boogietrailer påspændt.
På traileren var to beholdere med levende fisk og et par iltflasker. Ved mødet med grøften røg beholderne af og de levende fisk strøg ud i grøftekanten.
Ingen personer kom noget til ved solouheldet på Simmelbrovej.