Lokal cykelforretning lukker og slukker

De store ophørsudsalgsskilte er hængt op i endnu en butik i Billund.

Det er Jupiter Cykler på Vejlevej, der er på vej mod lukning.

Lige nu hedder sidste åbningsdato 23. december, men cykelforretningen skal være ude af lokalerne ved siden af Shell Express senest 31. januar 2025.

Ifølge kædens hovedkontor er der ganske enkelt ikke nok penge i butikken i Billund, som altså skal være tømt for cykler og tilbehør med udgangen af januar.