Lokal elektriker fik Månedens buket

Det blev Kim Mogensen fra Ernst El i Billund, der løb med Månedens Buket fra Blomstergalleriet og BillundOnline.

Buketten uddeles hver måned til en person, der har leveret en service ud over det sædvanlige. Og det mente en borger i Grindsted altså at Kim Mogensen havde. Indstillingen kan du læse nederst i artiklen.

Sådan så det ud, da vi overraskede Kim på jobbet i dag med Månedens Buket fra Blomstergalleriet:


Månedens buket

Indstillingen lød sådan her:

Månedens buket, skal helt klart gå til Ernst El Billund, Kim.

Vi havde problemer med vores opvaskemaskine. Vi ringede for at snakke med Kim, da det er ham der plejer at hjælpe os. Han var der ikke p.g.a. et barn syg.
Hvad skulle vi nu gøre? Ernst El har helt sikkert andre gode folk, men nu var det jo Kim vi spurgte efter.
Så sekretæren kontaktede Kim, hvorefter Kim ringede tilbage, og gav telefonrådgivning. Vi kunne dog ikke lige løse problemet, så vi måtte snakke med Kim 2 gange.
En utrolig god service som man altså ikke kan forvente at få.

Så derfor er det hele sikkert Kim fra Ernst El, der har fortjent månedens buket.

Venlig hilsen

Inge Mortensen
Ribersvej 106, Grindsted

Indstil din kandidat til månedens buket

Allerede nu kan du indstille en modtager af oktober måneds buket fra Blomstergalleriet. Send en mail til redaktion@billundonline.dk og beskriv hvordan du har oplevet en service ud over det sædvanlige. Hver måned starter vi på en frisk, så hvis du har indstillet en virksomhed/butik, skal du gøre det igen.