Knap 200 frivillige var med da Billund kommune i aftes afholdt årets Frivilligfest i Vorbasse Fritidscenter.
Her fik de maden serveret af byrådspolitikerne, mens der var fællessang med talentelever fra Billund Kulturskole og underholdning ved Den Gamle Grammofon.
Ved samme lejlighed blev Mænds Mødesteder i Billund Kommune kåret som Årets sociale forening.
Mænds Mødesteder arbejder generelt under parolen: Kendskab giver venskab og skulder ved skulder, hvilket også har været gældende under de, grundet corona, vanskelige kår. Det var blandt andet noget af det, som gjorde at valget faldt på dem, lød det fra formanden for Frivilligrådet, Gurli Hansen.