Mercedes brød i brand på landevej

En bilejer fik sig noget af en ubehagelig overraskelse da han ved 21-tiden i aftes kom kørende på Herningvej ved Sdr. Omme.Her begyndte der pludselig at komme røg ud fra instrumentbrættet og bilejeren fik kørt bilen ud i rabatten.

Inden længe var der ild i bilen og bilejeren fik ringet 1-1-2.

De tilkaldte brandfolk fra TrekantBrand i Grindsted havde lidt bøvl med at komme ned i motorrummet, men det lykkedes efter en kort indsats, hvorefter de fik slukket ilden i bilen.

Føreren af bilen var den eneste der var i bilen, og han kom heldigvis ikke noget til, skriver Netavisen Grindsted.