Det endte med flere sigtelser, da en 21-årig mand fra Grindsted i går blev standset på Tingvejen.
Den unge mand blev narkotestet på stedet og testen viste at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han sigtes for.
Den 21-årige var heller ikke i besiddelse af noget kørekort, så det blev han også sigtet for.
Men det blev også til en sigtelse til bilens ejer fra Varde. Han sigtes for at have lånt sin bil ud til en person uden kørekort, og det koster en bøde.