Betingelserne for en ny brugs på Vejlevej i Billund er på plads. SuperBrugsen i Billund og KIRKBI A/S er ifølge jv.dk blevet enige om deres del – nu mangler kun godkendelserne fra Billund Kommune.
Det har længe været en offentlig hemmelighed, at KIRKBI gerne ville have fingre i SuperBrugsens lokaler på Butikstorvet, og at opkøbene af husene på den ene side af Østerbo var med den slet skjulte bagtanke at bane vejen for en flytning af supermarkedet fra Butikstorvet til Vejlevej.
Lokalplanen for området med Shell Express på Vejlevej og hele den ene side af Østerbo er i høring netop nu, og hvis alt falder på plads, kan spaden stikkes i jorden forholdsvist hurtigt.