Nu lyser det gule hoved igen op i Skulpturparken

Det store gule hoved i Skulpturparken i Billund er nu tilbage på sin plads.

Kunstværket har været til reparation efter at være blevet beskadiget – tilsyneladende efter et stenslag eller lignende.

– Den markante skulptur har været savnet.  Både af skulpturparkens faste gæster, og dens nabo, Propellen.  Skaden er nu udbedret, og skulpturen er vendt tilbage – mindst lige så flot og lysende som før, lyder det fra Skulpturparkens bestyrelse.