Nu kan beboerne på Filskov Friplejehjem igen komme ud af cykle i det fri. Det er en realitet efter Trygfonden har imødekommet ansøgningen fra Filskov Friplejehjems Venner om et tilskud til en ny cykel, fordi den gamle ganske enkelt var slidt op.
Trygfonden donerede 2/3 af cyklens pris, og de sidste penge kom ind fra lokale virksomheder – og senest fra en familie i byen.
– Den sammenhold, der er i Filskov, er noget ganske særligt, og viljen til at støtte hinanden. Det er bestemt ikke alle steder, man er så heldige at mærke det. Vi er meget taknemmelige for at være en del af det, lyder de taknemmelige ord fra Filskov Friplejehjem ifølge Netavisen Grindsted.