Når Billund IF Fodbold på fredag arrangerer kæmpe stadionfest for at fejre idrætsforeningens 120 års jubilæum, bliver det som tidligere omtalt med en fodboldkamp mellem det danske oldboys-landshold og et lokalt hold bestående af udvalgte lokale spillere.
Og landsholdet har nu meddelt Billund IF hvilke spillere der forventes på holdkortet fredag. Her finder vi blandt andet keeper Mogens Krogh, Simon Poulsen, Martin Jørgensen, Hans Henrik Andreasen, Peter Graulund og Tommy Bechmann.
Som optakt til kampen er der gymnastikopvisning ved Ungdomsholdet under BI Gymnastik.
På sidelinjen kan tilskuerne sikre sig aftensmaden ved nogle af de opstillede streetfood trucks. Herunder kan du se hele programmet for stadionfesten ved Billund Idrætscenter nu på fredag.