Opfordring: Hjælp de ældre til vaccination

Hjælp dine ældre med at blive vaccineret.

Sådan lyder opfordringen fra den lokale afdeling af Ældre Sagen.

– Vi skal alle hjælpes ad med at blive vaccineret mod COVID-19, lyder det fra Ældre Sagen i Billund by, der således opfordrer pårørende, frivillige og andre, der kommer hos ældre,
til at hjælpe til med at booke tid til vaccination – som er både gratis og frivillig.

Efter plejehjemsbeboerne har fået deres stik, er turen nu kommet til gruppen af ældre over 65 år, der får både personlig og praktisk hjælp. De vil få besked i e-boks – eller fysisk brev, hvis de er fritaget for elektronisk post – med melding om, hvornår det er deres tur.

Men alle skal altså selv ind og booke tiden – enten via vaccinationsprogrammet hjemmeside eller via Region Syddanmark, his man ikke har digital post.