Pengene strømmer ind til fordel for Fritidscentret

Det vælter ind med penge til Vorbasse Fritidscenters støtteforening.

Ved gårsdagens bankospil mødte 220 borgere op med håbet om at vinde nogle store gevinster. Bankospillet endte med et overskud på hele 15.520 kroner, som strøg lige ned i støtteforeningens kasse.  Dertil kommer de næsten 15.000 fra Running Dinner i Vorbasse i sidste uge.

Støtteforeningens formål er at udvikle og forny Vorbasse Fritidscenter – som borgerne i byen i øvrigt selv på imponerende vis har indsamlet 12 mio kroner til opførelsen af.