Rent-A-Wreck biludlejning er på udkig efter franchisetagere i Billund.
Kæden lejer biler ud til såvel privatkunder som erhvervskunder, og har både små og store personbiler, varevogne samt store flyttebiler, der må føres på almindeligt kørekort.
– Vi etablerer 10 nye afdelinger årligt, og vil i 2016 etablere os i Billund-området. Vi forestiller os, at firmaet i Billund skal drives af en lokal franchisetager, og vi er derfor på udkig efter gode lokale partnere, siger daglig leder Tom Weum, Rent-A-Wreck i Skandinavien.
Virksomheden der blev grundlagt i USA for over 40 år siden, oplyser, at det driver 150 afdelinger verdenen over og har været i Skandinavien siden 1992, der nu tæller 28 afdelinger i Norge, 25 i Sverige og én enkelt i Island.