Står det til Socialdemokratiet skal indvandrere på offentlige ydelser aktiveres i 37 timer i ugen, hvis ikke de selv kan finde et job eller en uddannelse.
Partiet vil indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen i enten nyttejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination, og konsekvenserne er klare, hvis man ikke møder op:
– Møder du ikke op, får du ingen ydelse, siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye til Kristeligt Dagblad.