Fredag før vinterferien er hjernegymnastik-dag for eleverne i Billund kommune. Her deltager nemlig 829 elever fra seks skoler i Billund kommune i Skolernes Skakdag.
Siden Skolernes Skakdag i 2014 blev landsdækkende er deltagerantallet steget støt, og 2017 er endnu et rekordår med flere skoler og elever end nogensinde før. Det glæder programleder i Dansk Skoleskak, Mikkel Nørgaard:
– Skoleskak er efterhånden et læringstilbud på hver tredje folkeskole i Danmark, og rigtigt mange benytter sig af muligheden for at deltage i Skolernes Skakdag. Det sker fordi skakspillet styrker elevernes faglige udvikling i matematik og fremmer god skoleadfærd, når man lærer at vente på tur og respektere, at modstanderen skal have tid og ro til at tænke sig om, siger Mikkel Nørgaard.
Blandt de deltagende skoler er Søndre Skole i Grindsted:
– Vi er med i skoleskak fordi vi har set, at vi derigennem kan gøre det sjovt at blive klogere. Vi ser, at vores børn og unge samarbejder på andre måder, når de sidder ved skakbordet. Vi ser også, at vores børn og unge lærer nye sider af sig selv og de andre at kende, siger skoleleder på Søndre Skole, Dorthe Møller,
Børne- og Ungeuniverset Hejnsvig
Grindsted Vestre Skole
International School of Billund
Søndre Skole, Grindsted
Vorbasse Skole