Slut med Fiat hos Jensen og Nørgaard

Efter 61 år som autoriseret Fiat-forhandler er det nu slut med det italienske mærke hos Jensen og Nørgaard i Grindsted.

Før årsskiftet blev Fiat-skiltene pillet ned på bygningen – efter et år med store leveringsproblemer på Fiat biler, skriver Netavisen Grindsted.

– Vi har selv opsagt aftalen med Fiat-importøren, forklarer indehaver Lars Nørgård, og fortæller at det var det eneste rigtige at gøre efter der var kommet nye krav til mærkets setup med krævende investeringer og grundlæggende ændringer butikken.

Der vil dog stadig blive repareret og serviceret Fiat-biler fra bilhuset på Vestermarksvej.

Sidste år solgte Jensen og Nørgaard 100 biler mere end i 2022. Salget er fordelt på flere forskellige mærker – blandt andet flere nye af slagsen fra bilhusets andet mærke, Hyundai.