Det preller af på udlændingeminister Inger Støjberg, at flere af hendes partifæller kritiserer kravet om, at udlændinge, der vil have dansk statsborgerskab, skal trykke hånd ved en ceremoni.
– Vi ønsker at højtideligholde det at blive dansk statsborger. Det er noget, man tilvælger. Ingen tvinger dem til at blive dansk statsborger, siger Inger Støjberg til DR Nyheder.