Lige knap 400.000 kroner er der på vej til Lokalrådet i Vorbasse og projektet med at etablere ‘Vorbasse Bjerget’.
Det er planerne om et grønt udendørs mødested med shelter, miniobservatorium, legeområde, græsskråninger, træer og bærbuske, der nu får en stor økonomisk indsprøjtning fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje.
Vorbasse Bjerget skal placeres mellem skolen og Vorbasse fritidscenter, og inviterer til en lang række aktiviteter i bynaturen.
Tanken er at skabe Bjerget med overskydende jord fra byggeprojekter i Billund kommune og så skal der ovenikøbet laves en handicapvenlig sti til toppen af ‘bjerget’, således at der sikres adgang for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere.