Dansk Folkeparti har sammen med de øvrige partier i blå blok indgået en respektpakke. Pakken betyder, at det i fremtiden bliver langt sværere at være ballademager. For der skal simpelthen slås langt hårdere ned på de kriminelle, der udebliver fra afsoning af fængselsstraf, der smadrer butikker, truer og chikanerer offentligt ansatte og generelt skaber utryghed i samfundet. Med den nye pakke får disse uromagere det langt sværere i fremtiden. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er godt tilfreds. Under den tidligere regering blev vores forslag om strengere straffe til ballademagere stemt ned. Respektpakken er et gevaldigt fremskridt.
Peter Kofod Poulsen, retsordfører(DF)
Rolighedsvej 30, Haderslev