Få dage før billetsalget til næste års Musik i Gryden, kan arrangørerne præsentere de første navne på plakaten.
70-årige Kim Larsen kommer til sportspladsen i Grindsted sammen med sit band, Kjukken, der har eksisteret siden 1995.
Derudover kan publikum til Grindsteds største havefest også glæde sig til at opleve Michael Falch og Poul Krebs sammen på scenen. Under navnet KrebsFalch har de to danske sangere spillet en særdeles anmelderrost koncert i Odense tidligere i år og den ros er nu endt ud i en decideret tour i 2016.
Næste års Musik i Gryden finder sted lørdag den 6. august og billetsalget indledes den 1. december.