Undervisningsminister på besøg på Den Internationale Skole i Billund

Børne- og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) var tirsdag eftermiddag på besøg på International School Billund sammen med det lokale folketingsmedlem og Børne- og Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

Skolens leder Camilla Uhre Fog viste rundt på skolen og i børnehaven og fortalte om hvordan ISB har indført læring gennem leg og hvordan man hele tiden har ”Hands on” i alle fag – så eleverne også lærer med hænderne.

I besøget deltog også borgmester Ib Kristensen og udvalgsformand Klara Lyskjær Noer.