Det skal være slut med at vente i flere måneder på en køreprøve, når man har afsluttet sin teoriprøve. I hvert fald hvis det står til Venstre, siger partiets transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Som det er nu, er det både dyrt og bøvlet for dem, der gerne vil tage et kørekort, vurderer han overfor tv2.dk
Som et led i den såkaldte afbureaukratiseringsreform vil regeringen revidere køreuddannelsen med fokus på regelforenkling. Det er i den forbindelse, at Lorentzen lægger forslagene frem.