Vigtigt point til GSK

Først var det meget tæt, så begyndte det at lugte af en røvfuld til GSK, men så satte Grindsteds trænerteam taktikken rent ind og sendte de rigtige kørere ud i de afgørende heat.

Dermed endte det med at blive en super spændende aften på Grindsted Speedway Center, da Slangerup var på besøg hos formstærke GSK Liga.

Efter de første ti heat var GSK bagud med ti point og efter 12. heat ville det kun være 2 gange 5-1’ere til hjemmeholdet, der ville redde æren. Og som sagt, så gjort: først nuppede Patrick Hansen og Esben Hjerrild henholdsvis 3 og 2 point i heat 13 og i det allersidste heat sikrede Przemyslaw Pawlicki og Kai Huckenbeck endnu en 5-1’er til GSK og dermed endte opgøret uafgjort 42-42.

Altså et point til hvert hold og det kan Grindsted være glade for, eftersom det holder de lokale speedwayhelte på andenpladsen i ligaen, der føres af suveræne Sønderjyllands Elite Speedway.