Vorbasse fejede al skak-modstand til side

Vorbasse Skole satte adskillige konkurrenter til vægs, da 169 elever fra otte forskellige skoler i går mødtes på Højmarkskolen i Holsted til kredsfinale i skoleskak for hold.

Sammen med International School of Billund (ISB) repræsenterede Vorbasse Skole på fornemste vis Billund kommune, men det blev landsbyskolen, der løb med sejren. I den samlede skolestilling sluttede Vorbasse Skole med 498 point – noget foran nummer to, Skodborg Skole, der sluttede med 236 point. ISB sluttede som nummer fem med 101 point.

I B-rækken blev eleverne Troels, Daniel, Benjamin og David nummer et, mens det i C-rækken blev til en andenplads til et andet hold fra Vorbasse Skole, bestående af Johan, Kristoffer, Theis og Vilius.

Herfra skal der lyde et kæmpe tillykke til Vorbasse skole – og held og lykke ved Hold DM i Vestfjends ved Viborg den 10.-12. april.