Fristen for at indstille kandidater forlænges


I slutningen af august hylder Billund Kommune igen kultur- og fritidslivet med Sports- og Kulturgalla 2021. Fristen for indstilling af kandidater for særligt veludførte gerninger og bedrifter i 2020 er udsat til den 8. juni.

Netop fordi sidste år var et særligt år med mange udfordringer og et andet aktivitetsniveau end sædvanligt, er det om muligt endnu vigtigere at fejre alt det der lykkedes på trods af udfordringerne.

”Vi håber, at endnu flere vil indstille kandidater til Sports- og Kulturgalla for præstationer i 2020, velvidende at det var et særligt år, hvor mange ting blev aflyst. Da fristen i år er faldet sammen med kultur- og fritidsområdets genåbning, ønsker vi at forlænge fristen lidt”, udtaler Rasmus Kaufmann, områdechef for Kultur og Fritid.

I håb om, at endnu flere vil indstille kandidater til årets priser og hædersbevisninger, er fristen for indstillinger udsat med en uge.

Man kan indstille kandidater via følgende link: https://billund.dk/borger/kulturogfritid/sports-og-kulturgalla/indstil-kandidater

Der kan indstilles til følgende priser:

  • Årets hold
  • Årets leder/træner
  • Årets kulturtalent
  • Årets idrætstalent
  • Årets kulturpris
  • Årets idrætspris
  • Æresprisen

Herudover kan der indstilles til hædersbevisninger for veludførte gerninger og bedrifter i 2020.