Hullerne dækkes inden Black Friday, juleoptoget og julehandlen

Arkivfoto: Billund Handelsforening


I den forgangne uge holdt LEGO House og Billund Kommune dialogmøde med Handelsforeningen i Billund. Dialogen på mødet var god, og der var forståelse for, at mange aktører er i gang lige nu for at gøre Billund til en endnu bedre by.

Billund Kommune er i gang med at udbedre kloakkerne så regnvandet kan genbruges – et ønske der har været på listen siden 2009. Der er pt. ved at blive lagt fiber ned, så beboerne kan få bedre internet. Flere nye bebyggelser er på vej, hvorfor der er mere støj end vanligt. Og så er der naturligvis også LEGO House, hvor der etableres både P-hus, Arkade og selve LEGO House.

Flere af de handlende var ved onsdagens dialogmøde bekymrede over de dårlige tilkørselsforhold i byen, som vanskeliggør julehandel og julestemning. Bekymringerne har såvel LEGO House og Billund Kommune lyttet til og har således efter bedste evne forsøgt at planlægge arbejdet i byen så skånsomt som muligt.

Det betyder:

  • Hullet i Hovedgaden, som Kjæhr & Trillingsgaard står bag, vil blive lukket torsdag 24. november (dagen før Black Friday). Hvis der mod forventning opstår problemer, vil der blive udlagt køreplader, så man uanset kan passere med bil.
  • Udgravningen foran Mr. Ebbe var oprindeligt planlagt til uge 45-46, men blev forsinket og skulle derfor have pågået inden jul. For at sikre juleoptoget og ikke mindst julesalget hos butikkerne har LEGO House ændret de efterfølgende planer, så udgravningen foran Mr. Ebbe udskydes til uge 1-2 i 2017.
  • LEGO House og Kommunen bestræber sig på fremover at informere tydeligere og i bedre tid vedr. udgravninger og vejlukninger i byen.

Ekstra midlertidige P-pladser
I forbindelse med udgravningen i uge 1-2 etablerer Billund Kommune midlertidige P-pladser på hjørnet af Systemvej og Rådhuspladsen. Pladserne vil blive forbeholdt kunder til de nærliggende butikker.

For den kommende periode er følgende plan gældende i forbindelse med trafikafviklingen i Billund midtby.

kommune-info-billund-uge-47