Oplev nogle af de gamle håndværk på Karensminde

Foto: Karensmindes Venner


Museumscenter Karensminde har samlet et kreds af dygtige træhåndværkere til at give de besøgende et indblik i de gamle håndværk.

Således vil der tirsdag den 30. juli fra kl. 10-20 være flere aktiviteter på Museumsgården.

Her vil en billedskærer vise, hvordan man med en stor økse kan snitte de fineste ting. En snedker viser, hvordan man med forskellige jern kan lave udskæringer i træ. Der vil også være besøg af en møbelpolstrer, der demonstrerer sin fine kunst, og af en kurvebinder, der ligeledes vil vise sit flotte håndværk.

I træværkstedet laves der fuglekasser, æblekasse og andre spændende ting, som børn og voksne kan være med til.

I det kreative værkstedlaves der glasmosaik og maling og dekorering af træfugle og i løbet af dagen vil der også være demonstration af, hvordan der støbes med tin.