Mandag eftermiddag udviklede et rutinetjek sig voldeligt ved Filskov Fiskesø.
Klokken 13.21 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en 53-årig kontrollør var blevet slået i forbindelse med kontrol af fiskekort. En 52-årig mand tildelte ham ét slag i ansigtet med knyttet hånd.
En patrulje var fremme allerede 11 minutter efter, hvor man fik kontakt til den formodede gerningsmand – en 52-årig mand, der ikke er fra lokalområdet.
Den 52-årige blev sigtet for vold og taget med til Vejle Politistation.


