Godt med regn og lune temperaturer får snart svampene til at pible frem i skovbunden, og det får svampejægere til at fare i skoven med kniv, kurv og børste for at sanke de små lækkerbiskener.
Men inden man sætter tænderne i dét, der for det utrænede øje ligner en champignon, er det vigtigt, at man konsulterer en svampebog – eller, endnu bedre, rådfører sig med en svampekender.

Hvert år bliver rigtig mange danskere syge af at spise svampe, som ikke er egnede til menneskeføde, oplyser Giftlinjen. Sidste år modtog Giftlinjen 920 opkald, og det er en markant stigning i forhold til 2018, hvor tallet var 763. Ud af de 920 havde 52 symptomer på forgiftning. 10 blev kategoriseret som direkte livstruende.

De små gevækster kan nemlig have langt alvorligere følger end maveonde, forklarer kontorchef Henrik Dammand fra Fødevarestyrelsen:

– De farligste svampe, som fx grøn fluesvamp, er livsfarlige og kan skade organerne. I de mildere tilfælde slipper man med opkast og diarré. De såkaldte dobbeltgængersvampe gør svampebestemmelse til en svær kunst, da det kan være ganske få kendetegn, som adskiller en giftig svamp fra en spisesvamp, siger han.

Den grønne fluesvamp er én af de særdeles giftige såkaldte dobbeltgængersvampe. Den skaber især problemer for herboende sydøstasiater, som forveksler den med posesvampen, som er en udbredt spisesvamp i Sydøstasien. Derfor er Fødevarestyrelsens opfordring klar:

– Spis kun de svampe, du kender 100 procent, og som du med sikkerhed ved, at anerkendte spisesvampe. Tag et billede af de svampe, du vil tilberede, og få hjælp hos Giftlinjen til at identificere svampen, hvis du senere får symptomer på forgiftning. Og når du har tilberedt dine svampe, så start med at spise en lille portion. Hvis den viser sig at være giftig, så har du begrænset skaden, siger kontorchef Henrik Dammand.

Her kan du se billeder af de mest almindelige svampe og deres dobbeltgængere.