Billund Lufthavn bliver på tronen som Europas bedste til ruteudvikling.
For andet år i træk modtog Billund Lufthavn i aftes hæderen som bedste regionale lufthavn i Europa til at udvikle rutenettet og gøre lufthavnens potentiale synligt for flyselskaberne. Titlen får lufthavnen blandt andet på baggrund af annonceringen af seks nye ruter i 2018 og ni nye destinationer i 2019
Det skaber naturligvis stor begejstring i lufthavnen, at arbejdet med ruteudvikling og markedsføring bliver set og anerkendt.
– Vores formål som lufthavn er at sikre borgerne i Vestdanmark direkte adgang til verden. Hver gang vi øger frekvensen på en rute, eller vi tiltrækker nye ruter, kommer vi tættere på vores mål. Hver gang vi får nye ruter, knytter vi Vestdanmark endnu tættere til resten af verden. Jeg er pavestolt over, at vores store arbejde bliver set også ud over landets grænser, siger marketingchef Jesper Klausholm.