Når byfesten i Billund løber af stabelen den 24. august vil Red Barnet Billund være på plads på Byens Plads med en såkaldte Byttebørs for børn. Det sker fra kl. 10 – 16.
– Her kan alle børn komme og bytte legetøj eller andre børneting, som man er vokset fra eller bare ikke har lyst at lege med længere. Måske et andet barn kan få glæde af det – og måske man selv kan finde en anden spændende ting at tage med hjem, siger Lise Rask fra Red Barnet Billund.
Ifølge hende kan børnene bare tage de ting, de ønsker at bytte, med på selve dagen den 24. august, og så vil der blive lavet en enkel kategorisering af tingene, så der er en balance omkring hvad man kommer med og hvad man går hjem med fra Byttebørsen.
Ønsker man at donere ting til byttebørsen og ikke få noget igen, så kan det ske ved kontakt til Red Barnets formand i Billund, Niels Peter Pedersen, på 50512634.