Jeyarajah Rasiah, bedst kendt som Ratch, satte sine fødder i Grindsted for første gang i 1986, hvor han kom til byen fra Sri Lanka som flygtning.
Dengang var han en ung mand på 21 år, og han blev hængende. På søndag den 28. september fylder han 60 år, og han har en kæmpe drøm og ønske, nemlig at der bliver bygget et moderne plejehjem, og det skal ligge i Grindsted centrum.
– Vi har bygget nye børnehaver, legepladser og skoler. Nu skal vi have et nyt plejehjem med alle moderne faciliteter. Det skal ligge i bymidten, så de ældre kan deltage i de ting, som der sker i midtbyen. Det er min store drøm, og det skal vi bare have. Det vil jeg arbejde for, siger Ratch.
Den drøm skal såmænd nok gå i opfyldelse, for Ratch har gennem årene været med til at sætte sit præg på Grindsted. Ikke mindst på den politiske scene, da han har siddet i byrådet i 20 år, valgt for Socialdemokratiet. I dag er han 2. viceborgmester og sidder i to udvalg. Desuden har han været involveret i masser af ting, som Grindsted nyder godt af i dag. Blandt andet juletræet på Torvet og julelysene i gaderne, som han fik reddet i 2014, og siden – sammen med andre gode folk – er der blevet solgt julekalendere hvert år op til højtiden til netop juletræ og belysning i bymidten.
Ratch, der er uddannet maskinsnedker, arbejder i dag på IFF som operatør, og han har det fint med at fylde 60 år. Faktisk tænker han ikke så meget over det. For i hans oprindelige hjemland, Sri Lanka, var fødselsdage ikke noget der blev fejret.
– Det var først da jeg begyndte at arbejde hos Profil Køkkenet i Grindsted, at jeg blev fejret første gang. Af kollegaerne. Det var helt fantastisk, fortæller Ratch over en kop kaffe i hans rækkehus på Søndervold i Grindsted.
Han har ikke lagt de store planer for fremtiden – udover at han gerne vil rejse noget mere.
– Det kan da godt være, at jeg vil trappe lidt ned på mine mange frivillige gøremål hen ad vejen, men jeg kan jo godt lide at være aktiv. Både i Kontakten, at være besøgsven, sidde i bestyrelsen for 3F og i bestyrelsen for Hedens Boligselskab og sælge julekalendere til julebelysningen og juletræet på Torvet. Men jeg er begyndt at sige nej til nogle ting, siger Ratch.
Den snart 60-årige tamil-dansker forsømmer ingen lejlighed til at fortælle, at Grindsted er blevet hans hjemsted. Det er her, han hører til, og han bliver glad når han har været udenbys og vender hjem og ser et byskilt.
I en kortere årrække boede han dog i Herning, men vendte tilbage til Grindsted i 2010 efter en skilsmisse.
– Jeg kunne ikke finde mig til rette i Herning, så efter skilsmissen vendte jeg tilbage. Det har jeg aldrig fortrudt, siger Ratch.
Han mener selv, at hans store engagement i frivilligt arbejde hænger sammen med den måde, som han blevet taget imod af folk i Grindsted på. Han ville gerne give noget tilbage.
– Jeg har sagt mange gange, at jeg er kæmpe taknemlig på Danmark og danskerne for at de tog imod os tamilere, der var flygtet fra borgerkrigen. Jeg fik valget mellem tre byer, da jeg skulle fra Sandholmlejren. Det var Randers, Aarhus og Grindsted. Jeg valgte Grindsted, fordi jeg ville bo i en lille by, fortæller Ratch.
Det var svært for Ratch at være i Danmark de første år. Først og fremmest skulle han lære sproget, som han mener er et at de sværeste sprog at lære.
– Det er både Æ, Ø og Å, men det er også at lære at kende forskel på humor og ironi. Det tog tre-fire år at lære, fortæller Ratch.
Ratch har to døtre, Ramilla på 23 år, der tog en bachelor i International Business i år, og nu er hun i gang med at læse videre og tage en kandidatuddannelse. Ranja er 18 år. Hun blev student i år, og vil være politibetjent. Kun Ranja bor stadig hos sin mor i Herning.
– Jeg har haft pigerne hver anden weekend, og de weekender har jeg kun været sammen med dem. Jeg er meget stolt af dem, og jeg taler med dem begge hver eneste dag, siger Ratch.
Han og pigerne var i sommer en tur i Sri Lanka, hvor han besøgte sin mor, og viste pigerne rundt.
– Vores livsstil i Danmark er helt anderledes end i Sr. Lanka. Danmark er mulighedernes land. Vi skal bare huske at give tilbage, mener han.
Selv husker han tydeligt første gang han smagte kaffe. Det var en frygtelig oplevelse.
– Jeg havde aldrig set en kaffemaskine før, eller smagt kaffe. Jeg fik en kop og en banan af en politibetjent, da jeg kom til Danmark. Og kaffen smagte forfærdeligt. Det tog op imod et år, før jeg lærte at drikke kaffe, fortæller Ratch.
Det er han dog kommet efter, og han holder i dag meget af kaffe, og hans livret er flæskesteg med brunede kartofler, brun sov og rødkål.
Udover drømmen om et nyt plejehjem i Grindsted midtby, så drømmer og ønsker han, at der skal være fred og fordragelighed i verden – og at man skal hjælpe hinanden.
Og selv om 60 år er en stor milepæl i livet, så holder Ratch ikke nogen stor fest.
– Jeg fejrer det sammen med mine kollegaer på IFF på Hodde kro, sammen med mine børn og gode venner. Jeg fejrer den nok over fire-fem omgange. Selv om 60 år er stort, så bliver fejringen stille og rolig, erklærer Ratch, der er ved at gøre sig klar til kommunalvalgkampen til valget til november.