Første sytræf var en succes

Med 18-20 deltagere på det første sytræf under det nye forening “Hobbysyersker i Billund Kommune” må foreningen allerede nu siges at være en succes.

Ifølge initiativtager Kirsten Bladsgaard Jensen dukkede nogle deltagere op lørdag, andre søndag, mens nogle valgte at dukke op begge dage til træffet i MAGION.

– Alle har givet positiv udtryk for både initiativ, arrangement, lokaler og samvær. Alle spørger, hvornår vi mødes næste gang. Desuden har mange kigget forbi, for at se hvad vi laver, og udtrykt ønske om at være med næste gang. Det har været rigtig dejligt at få dette til at lykkes, siger Kirsten Bladsgaard Jensen, der kalder MAGION for det helt rigtige sted også til denne type samvær.

– De har været behjælpelige med både klippeborde, strygejern og bræt samt spejle, siger Kirsten Bladsgaard Jensen. Ifølge hende er der allerede planlagt træf igen den 5.-6. marts.