Fra Frede Nørskov, Billund, har vi modtaget følgende mindeord:

Torsdag den 28. januar tabte tidligere overbibliotekar og centerleder Kirstine Schultz Andreasen kampen mod den kræft, som hun stille og stædigt kæmpede mod gennem lang tid.

Kirstine Schultz efterlader sig ægtemanden Hans Henrik, børnene Ellen og Michael og ikke mindst hendes elskede børnebørn Victor og Andrea.

Mit kendskab og venskab med Kirstine tager sit udgangspunkt i 1973, hvor Kirstine stadig var ansat på Herning Bibliotek, men sidst i 1970’erne kom Kirstine og familien til Billund, hvor Kirstine efterfulgte Pernille Munch som leder af Billund Centret og Billund biblioteksvæsen.

Frem til kommunesammenlægningen i 2007 kunne man være sikker på at møde en dynamisk, dygtig, iderig og involverende Kirstine i stort set alle de aktiviteter, som udspandt sig i Billund Centret og i en række andre sammenhænge, hvor vi gennem årene har kunnet være sikre på, at Kirstine både ville og kunne gøre en positiv forskel.

Klapren af Kirstines karakteristiske røde træsko varslede i de første mange år, at nu skulle der ske noget. Senere blev træskoene udskiftet med mere formelt fodtøj, men Kirstines engagement fejlede på intet tidspunkt noget. Alle vidste, at man sikkert kunne henvende sig til Kirstine, når noget skulle bringes til at ske.

Gennem årene har jeg haft glæden af et tæt og nært venskab med Kirstine både i arbejdslivet, men specielt i fritidslivet. Man kunne altid være sikker på, at når Kirstine deltog i en selskabelighed, så var der fest og farver. Kirstine var en varm, glad og opmærksom kvinde, som altid kunne løfte et selskab, som måske var ved at tabe gnisten sidst på aftenen. Kirstine var samtidig min meget gode ven, som jeg kommer til at savne.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 besluttede Kirstine, at det var tid at stoppe i det officielle arbejdsliv. Kirstine kunne og ville naturligvis ikke derefter bare sætte sig hen og memorere over livet. Nej, Kirstine valgte at involvere sig i såvel frivilligt socialt arbejde og i arbejdet i sit kvindenetværk, Soroptimisterne.

Kirstine var ud af en bondeslægt fra de fede jorde på den jyske østkyst, men der var aldrig noget bondefint over hende. Kirstine brugte sine evner og sin energi både på sin familie, sit arbejde og på sine mange andre interesser. På hjemmefronten oplevede familien for nogle år siden den store sorg, at datteren Ellen, som var på vej i en lovende karriere som anklager ved politiet, måtte stoppe sit arbejde p.g.a. alvorlig sygdom. Dette betød for både Kirstine og Hans Henrik, at de i stedet for at drosle ned, da Kirstine stoppede med at arbejde, tog sig af de elskede børnebørn, så de skulle mærke mindst muligt til deres mors sygdom.

Mine tanker går til Hans Henrik, Ellen, Michael og til børnebørnene Victor og Andrea. I har alle mistet en kvinde, som fyldte i jeres liv på den positive måde.

Æret være Kirstines minde.

Mvh
Frede Nørskov