Frivilligcenter vil gøre det lettere at finde fællesskaber i Billund

Frivilligcenter Billund arbejder på nye initiativer, der skal gøre det lettere for borgere i kommunen at finde fællesskaber og frivillige tilbud.

Det fremgik, da frivilligcenteret i denne uge holdt repræsentantskabsmøde i lokalerne i Grindsted med deltagelse af medlemmer, samarbejdspartnere og interesserede borgere. Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Hansen, der er formand for Unge-, Beskæftigelses-, Kultur- og Frivillighedsudvalget, var dirigent på mødet.

Her blev der blandt andet orienteret om arbejdet med platformen Socialkompas, som skal samle information om lokale aktiviteter, fællesskaber og frivillige tilbud ét sted, så det bliver nemmere for borgere at finde vej ind i de mange muligheder i kommunen.

Der blev også sat fokus på andre indsatser i frivilligcenteret, blandt andet selvhjælpsgrupper, ungenetværk og aktiviteter i træværkstedet KNASTEN.

Frivilligcenter Billund har i dag 63 medlemsforeninger og oplever fortsat stor aktivitet i huset. På mødet blev både årsberetning og regnskab godkendt, og der blev samtidig valgt bestyrelsesmedlemmer, så frivilligcenteret fortsat har en fuldtallig bestyrelse på ni medlemmer.

Frivilligcenteret vil i det kommende år fortsætte arbejdet med at styrke frivilligheden i kommunen gennem samarbejde, netværk og nye initiativer.

Bestyrelsen består fortsat af Bo Lundgaard, Erhardt Fisker, Linda Christensen, Hans Jørgen Skriver, Charley Stephansen, Anne-Grethe Hansen, Bente Christensen, Lena Bech, Allan Olesen – med Thomas Benner og Anne Eriksen som suppleanter.

 

Her er bestyrelsen: