Fynbo havde sindssyg meget fart på ved Hejnsvig

Det gik alt, alt for stærkt for en 31-årig mand fra Middelfart, da han i går var på disse kanter.

Han blev målt til at køre 132 km/t på Kolding Landevej ved Hejnsvig.

Meget tyder på at det ikke er mandens første forseelse i trafikken. Han var i hvert fald ikke i besiddelse af noget kørekort, da han blev standset af Sydøstjyllands politi i går.