Den genvalgte borgmester i Billund kommune, Stephanie Storbank, trak klart flest personlige stemmer ved gårsdagens kommunalvalg. Hele 1902 personlige stemmer blev det til – men alligevel en tilbagegang fra de 2063 hun fik ved KV21.
Hendes udfordrer til borgmesterposten, Martin Alminde Friis (S) sikrede sig 832 personlige stemmer – noget under de 1.389 personlige stemmer som Socialdemokratiets spidskandidat ved sidste kommunalvalg, Ann Charlotte Gaardsvig, hev ind til partiet.
På tredjepladsen over flest personlige stemmer i Billund kommune finder vi SFs Rie Køppen, der fik 773 krydser ud for sit navn, mens Mogens Jørgensen fra Danmarksdemokraterne landede 661 stemmer.
Lars Hansen fra de konservative, som nåede med i konstitueringsaftalen med to mandater, kan notere sig 451 personlige stemmer – en fremgang fra de 350 stemmer han fik ved KV21.
Ønsker du at dykke mere ned i tallene og se de øvrige kandidaters personlige stemmetal, kan du klikke ind her.


