Efter Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup meddelte at hun ikke længere ville være spidskandidat for Socialdemokraterne i Billund kommune, skulle medlemmerne ud i en urafstemning om hvem der så skulle overtage posten.
Og nu står det så klart at det bliver Brian Nissen fra Filskov, der skal forsøge at fravriste borgmesterposten fra Venstre – for næsen af Martin Alminde Friis fra Billund, der også stillede op til posten.
Men det var ret tæt løb: afstemningen sendte 35 stemmer til Brian Nissen og 32 til Martin Alminde Friis.