Indbrud i villa i Grindsted – politi søger vidner

Lørdag aften klokken 20.09 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i en villa på Morsbøl Skolevej i Grindsted.

Ifølge politiet er et vindue blevet brudt op for at skaffe adgang til huset. Det er endnu uklart, hvad der er blevet stjålet.

– Der er blevet opbrudt et vindue, men der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet ved indbruddet, fortæller vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Morsbøl Skolevej lørdag aften, til at kontakte politiet på telefon 114.