Indbrud på Jorden Rundt

Sydøstjyllands Politi melder om en enkelt sag fra Billund kommune på det seneste.

Der er kommet anmeldelse om et indbrud i et værksted på Jorden Rundt i Grindsted, og det skulle være sket mellem onsdag kl. 21 og torsdag kl. 17.20.

Tyvene er kommet ind via en ulåst dør og fra stedet er der stjålet en sækkevogn, noget håndværktøj af mærkerne Dewalt og Bosch – samt en stor affaldspose med pantflasker.