Fredag kunne International School of Billund (ISB) slå dørene op til den største udvidelse i skolens historie. Med de nye bygninger råder skolen nu over 20.000 kvadratmeter og kapacitet til tre spor på hvert klassetrin – en milepæl, som hverken elever, ansatte eller skolens leder, Camilla Uhre Fog, havde turdet drømme om, da skolen blev grundlagt.
– Jeg har det dejligt – der er sommerfugle og bobler i maven, fortæller skolelederen med sit velkendte smil kort efter, at hun har vist en flok gæster rundt i de nye – og gamle – kvadratmetre.
For Camilla Uhre Fog er indvielsen kulminationen på mange års visioner og arbejde. Hun husker, hvordan hun som lærer for år tilbage ofte gik og forestillede sig, hvordan en skole kunne se ud, hvis fællesskab og hjertet for læring fik lov til at være drivkraften.
– Jeg har nok altid haft en drøm om at skabe noget. Jeg vidste bare ikke, at det var det her. At vi i dag står med en skole fyldt med elever og 20.000 kvadratmeter, det havde ingen kunnet forudse, siger hun.
Netop modet til at prøve nyt er ifølge skolelederen en af grundpillerne i ISB’s kultur. Hun understreger, at man ikke behøver at have alt planlagt til punkt og prikke.
– Vi skal turde teste, turde prøve. Og hvis det går galt, må vi hjælpe hinanden op igen. Det vigtigste er, at vi tør prøve nye ting af. Hos os gælder reglen: hvis du stiller spørgsmålet ‘hvad nu hvis?’, så skylder du faktisk dig selv at prøve det. For det kan jo lige så godt gå godt, siger Camille Uhre Fog.
Selvom dagen markerede en massiv udvidelse, er der ingen planer om yderligere byggeri. Med tre spor på hvert klassetrin mener ledelsen, at skolen har nået en størrelse, der passer til en international skole i Billund.
– Det er en god størrelse. Vi kan se, at ventelisterne vidner om en sund efterspørgsel, men for os er det vigtigt, at vi ikke vokser os for store. Kulturen og fællesskabet skal følge med. Den balance er afgørende, fastslår Camilla Uhre Fog.
Med den officielle indvielse står International School of Billund nu klar til at tage næste skridt i skolens udvikling – ikke nødvendigvis i form af mursten og kvadratmeter, men gennem det daglige fællesskab, nysgerrighed og modet til at prøve.