Køb billet til Sports- og Kulturgalla 2020

Nu starter billetsalget til årets Sports- og Kulturgalla. I år afholdes arrangementet først den 30. september, da det i foråret blev aflyst på grund af corona.

 

Nu er det endelig tid til at fejre alle de store præstationer indenfor sports- og kulturlivet, og i Billund Kommune håber vi, at så mange som muligt har lyst til at deltage i den store hyldest. Awardshowet indeholder stadig mad, underholdning og sidst, men ikke mindst, byder aftenen selvfølgelig på uddeling af de seks priser samt Æresprisen.

 

Billetsalget varer indtil den 22. september, så det er muligt at købe billet til den fantastiske aften, som i år løber af stablen onsdag den 30. september i MAGION. Aftenens nominerede vil modtage en gratis invitation med en ledsager til arrangementet.

 

Alle gældende retningslinjer i forhold til COVID-19 vil blive overholdt på selve aftenen, derfor ændres programmet og formatet alt efter, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. COVID-19 situationen følges tæt. I tilfælde af at arrangementet ikke alligevel kan gennemføres på forsvarlig vis, så vil Sports- og Kulturgalla udsættes endnu engang. Ved aflysning eller udsættelse vil det blive muligt at få penge tilbage for købte billetter.

 

Årets nominerede

Afsløringen af årets nominerede skete allerede i foråret. Inden for seks forskellige kategorier nominerer Kultur- og Fritidsrådet tre kandidater til at modtage hver pris. Kandidaterne bliver fundet blandt de personer, som er blevet indstillet fra hele kommunen.  Derudover nominerer Kultur- og Fritidsrådet tre kandidater til aftenens helt store pris; Æresprisen.

 

Udover de seks priser uddeles der også hædersbevisninger til både børn, unge og voksne. Med hædersbevisningerne hylder kommunen den mangfoldighed, der er i sports- og kulturlivet i Billund Kommune.

 

De nominerede i de seks kategorier og æresprisen er:

Årets Hold:

  • GGIF U10 Fodbold – GGIF Fodbold
  • Singer/songwriterholdet – Billund Kulturskole
  • Vorbasse Walk- Halv-Thon-arrangører – Vorbasse KFUM Idrætsforening

 

Året Idrætspris:

  • Per Hansen – Ultrarace – løb
  • Rasmus og Nicolai Højgaard – Gyttegård Golfklub

 

Årets Idrætstalent:

  • Pil Søgaard – GGIF og Hjerting IF – grandprix og rytmisk sportsgymnastik
  • Lærke Martens Billund Motocross Klub
  • Kristoffer Rasmussen Billund Motocross Klub

 

Årets Kulturpris:

  • Rachel Gardiner Faulkner – Billund Fun Palace Event
  • Billund Friluft – Billund Friluft arrangementer
  • Anne Lise Holm – Formand for Grindsted Amatørscene

 

Årets Kulturtalent:

  • Mai Weibrecht Holm – Talentholdet ”Seriøst Vild med at tegne”
  • Mathilde Schandorf Hald – Legoland Billund Garden
  • Emelia Perinpam – Tamilsk Samordningsudvalg i Grindsted og omegn – indisk dans

 

Årets Leder/Træner:

  • Grethe Hald Højgaard – Stenderup-Krogager Idrætsforening, E-sport og event
  • Gerda Gejl, Rie Bindesbøll og Karin Christensen Sdr. Omme Skytteforenings trænerteam
  • Mathias ”Vips” Jeppesen – GGIF U14 + Free Style GGIF

 

Æresprisen:

  • Eva Lillegaard Hansen – Kunst og Kultur
  • Elna Sørensen – Frivillig ved Karensminde
  • Chris Ælmholdt – GGIF Fodbold